23948sdkhjf

Skako nedjusterer forventningerne til årets resultat

På baggrund af udviklingen i første halvår af 2018 har bestyrelsen hos Skako besluttet at nedjustere forventningerne til årets resultat.

- Som følge af en langsommere indgang af ordrer end forventet samt udsættelse af større anlægsprojekter, som dermed forskyder omsætning fra 2018 til 2019, har vi nedjusteret vores forventninger til omsætningen i 2018, skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Herudover ligger bruttomarginen i første halvår af 2018 under det forventede som følge af engangsomkostninger til afslutning af enkelte anlægsprojekter, ligesom engangsomkostninger til omstrukturering af koncernledelsen også har negativ indflydelse på resultatet.

Det er primært udviklingen i Concrete-divsionen, som er skyld i nedjusteringen.

Skako forventer nu et driftsresultat (ebit) på 15,0-20,0 mio. kr. mod tidligere 25,0–30,0 mio. kr.

Skakos ordrebeholdning udgør ved indgangen til tredje kvartal 122,5 mio. kr., hvilket er 12,1 pct. højere end ved indgangen til tredje kvartal 2017, og 68,3 pct. højere end ved indgangen til 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08