Tredobler overskuddet
Vestergaard Company tager markedsandele og effektiviserer sig samtidig til en bedre bundlinje
Der er godt gang i forretningen hos Vestergaard Company, der producerer afisningskøretøjer til lufthavne.
I 2017/2018 steg omsætningen med 54 pct. til 711 mio. kr., mens overskuddet efter skat blev tredoblet fra 37,6 mio. kr. til 107,3 mio. kr. Det skriver Dagbladet Roskilde.
- Vi er begunstiget af, at det går godt i vores industri, men vi har samtidig formået at hente markedsandele og forbedre vores produktivitet, siger direktør Stefan Vestergaard til avisen.
Ifølge direktøren er det de traditionelle markeder i specielt Nordamerika, men også i Europa, Kina og Japan, der har udviklet sig godt.