23948sdkhjf

Skyder millioner i sensorfirma igen, igen

Nye midler skal skubbe Nononord det sidste stykke mod overskud

De gør det igen, gør Nanonords stifter og investorer. Skyder penge i Aalborg-firmaet, som fremstiller sensorer, der viser indholdet i væsker. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. 

- Vi har brugt mange ressourcer og penge - men de sidste 25 mio. kr. skal gerne få os over bakken. Skal jeg sætte tal på, hvor meget vi har skudt ind i Nanonord i årenes løb - ja, så er det nok omkring 150 mio. kr. samlet, siger direktøren og stifteren, Ole Jensen, til avisen. 

Mad, skibe og spildevand

Nanorords analyseudstyr kan anvendes i fødevareindustrien, hvor det for eksempel måler vise saltindhold i et produkt ved at måle saltindholdet via natrium.

I skibsfart kan rederier anvende teknologien til at vise kvaliteten af olie på et skib. Vel at mærke i realtid, hvor analyser traditionelt kan tage nogle dage.

Firmaet ser også på muligheden for at bringe teknologien i spil inden for spildevand og det nukleare område. 

I denne omgang er pengene fordelt på 15 mio. kr., som netop er indskudt af Ole Jensen samt J. Lauritzen Fonden, og næste marts kommer så yderligere 10 mio. kr.

Tror på overskud om tre år
Tidligere er investeringerne kommet fra Ole Jensen og J. Lauritzen Fonden, ligesom også Højteknologifonden har lagt en pose penge. 

Investeringerne har også været nødvendige, for Nanonord har givet underskud i flere år. Senest, i 2017/2018-regnskabet, var der et minus på 10,5 mio. kr. Sådan forventer Ole Jensen også, det kommende regnskab ser ud. Men om tre år vender det, lyder hans vurdering. 

Nanonord blev etableret i 2004. Firmaet har i dag 10 ansatte, et tal der efter planen skal vokse til 25 over de kommende år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12