23948sdkhjf

Tocifret vækst hos SBS

Datterselskabet Notox tynger dog stadig regnskabet. Alligevel kom Scandinavian Brake Systems ud af 2010 med et lille overskud.
SBS-koncernen havde en markant fremgang for de fortsættende aktiviteter i 2010. Her endte omsætningen på 969 mio. kr. mod 862 mio. kr. i 2009 svarende til en fremgang på 12 %. EBIT for fortsættende aktiviteter blev på 64 mio. kr. mod 43 mio. kr. i 2009. Resultat efter skat og ophørende aktiviteter blev i 2010 på 1 mio. kr. mod -359 mio. kr. i 2009.

- Fremgangen kan relateres til gunstige afsætningskonjunkturer gennem det meste af perioden, samt at SBS har succes med virksomhedens forretningskoncepter, der sikrer øgede markedsandele. Divisionen har i perioden dels etableret nye kunder, dels solgt mere til den eksisterende kundeportefølje, skriver Scandinavian Brake Systems i sit årsregnskab.

Fremgang på alle forretningsområder
På friktionsområdet er der fremgang både på OE- og eftermarkedet. Indenfor bremsecalipre er der opnået en stigning på 23 % og den højeste omsætning nogensinde. I distribution af autoreservedele er der en markant stigning i salget af bremseskiver. Ligeledes har der været en kraftig vækst i salg af autodele til de østeuropæiske markeder samt en stor fremgang i det tyske distributionsselskab.

Til gengæld forsøger man stadig at afsætte de sidste dele af datterselskabet Notox. I 2010 har produktionen været sat på standby, og der er stort set ikke registreret nogen omsætning. Divisionen havde et resultat før skat på -28 mio. kr.

I 2011 forventes en fortsat stigende koncernomsætning til 1,0-1,1 mia. kr. EBIT forventes at ende på 70-80 mio. kr. og koncernresultat efter skat på 5-15 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143