23948sdkhjf

Siemens-Gamesa og MHI Vestas i skøn forening

Verdens største havmøllepark har to mølleleverandører: Det giver nye muligheder og en udfordring

Walney Extension på 659 MW, som ejes af Ørsted og pensionsselskaberne PKA og PFA, indvies i dag.

Om havvindmøllerne på Walney Extension

Siemens Gamesa

  • 40 x 7 MW
  • Rotordiameter: 154 m
  • Højde fra havoverflade til vingespids: 188 m
  • Hver vinge vejer 28 tons

MHI Vestas

  • 47 x 8 MW
  • Rotordiameter: 164 m
  • Højde fra havoverflade til vingespids: 195 m
  • Hver vinge vejer 34 tons

Den overgår vindmølleparken London Array og bliver dermed verdens største havvindmøllepark i drift. 

I Walney Extension-projektet anvendes den nyeste teknologi fra to af verdens førende vindmølleproducenter: 40 MHI Vestas-møller på hver 8 MW og 47 Siemens Gamesa-møller på hver 7 MW.

Det er første gang, at Ørsted anvender møller fra to forskellige leverandører. Det giver selskabet en helt særlig mulighed.

- Vi vil få noget sammenligneligt data, i forhold til hvordan de præsterer, hvilket jeg tror vil være meget værdifuldt, og det kan samtidig fungere som stimuli, så de begge kan forbedre sig, siger Matthew Wright, Ørsteds britiske landechef ifølge NP Investor til Ritzau Finans.

Peter Rom Poulsen, der har været projektleder på Walney Extension, tilføjer, at den unikke kombination af MHI Vestas og Siemens-Gamesa gør det muligt at presse prisen i fremtiden, da der på denne måde skabes mere konkurrence mellem selskaberne.

To forskellige mølleleverandører i samme park har dog også givet udfordringer, blandt andet for ingeniørerne, da der skulle installeres den samme software i alle møller, så strømmen fra møllerne kan leveres til de samme kabler. 

Det er dog lykkedes, og MHI Vestas-møllerne kan nu levere strøm til et kabel, der egentligt var tiltænkt en Siemens-Gamesa-mølle. 

Om havvindmølleparken Walney Extension

  • Projektet er ejet af Ørsted (50 pct.), PKA (25 pct.) og PFA (25 pct.).
  • Beliggende i det Irske Hav, cirka 19 km fra Walney Island i Cumbria i det nordvestlige England.
  • Dækker et areal på 145 kvadratkilometer svarende til cirka 20.000 fodboldbaner.
  • Har en samlet kapacitet på 659 MW og kan dermed forsyne mere end 600.000 britiske hjem med strøm.
  • Første projekt, hvor der anvendes vindmølleteknologi fra to forskellige producenter.
  • Der er anvendt mere end 200 km kabler til at forbinde havvindmøllerne med elnettet på land - en del af dem leveret af NKT.
  • Omfatter to offshore transformerstationer, der hver vejer 4.000 tons. Jacket-fundamentet er 50 m højt, og topsiden har en højde på 18,5 m.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094