23948sdkhjf

Kompressor-gigant på opkøb i Danmark

Atlas Copco har købt Reno A/S. Det oplyser den svenske koncern i en pressemeddelelse.

Reno producerer og leverer løsninger inden for trykluftkompressorer og højtryksrensere til professionelle og industrielle brugere.

Den danske virksomhed, der har 60 ansatte, har kontorer i Thyregod, Egå ved Århus, Nørresundby samt Gadstrup ved Roskilde.

- Reno har et stærkt brand og et stærkt salgs- og servicenetværk. Opkøbet gør, at vores kunder kan drage fordel af en øget service-tilstedeværelse i regionen, siger Vagner Rego, business area president, Compressor Technique, hos Atlas Copco.

Reno A/S omsætter for cirka 120 mio. kr. I 2016/2017 var overskuddet før skat på 10,7 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094