23948sdkhjf

Plastmo skal have ny direktør

Bestyrelsesformand er indtil videre konstitueret som administrerende direktør

Plastmo i Ringsted skal på jagt efter en ny direktør. 

Administrerende direktør i Plastmo, André Thomsen, søger nye udfordringer og har derfor opsagt sin stilling.

André Thomsen startede som elev i Plastmo for over 25 år siden og har i de seneste otte år bestredet posten som administrerende direktør.

Fratrædelsen træder i kraft den 31. december 2018.

I første omgang vil bestyrelsesformand Karsten Due indtræde i stillingen som administrerende direktør og føre Plastmo videre sammen med den øvrige ledelse.

- Vi er kede af at skulle tage afsked med André, men har selvfølgelig forståelse for hans beslutning. André har været yderst værdsat hos Plastmo, og vi ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer, udtaler bestyrelsesformand Karsten Due.

Plastmo laver plastløsninger til vandhåndtering og udemiljø, eksempelvis tagrender, tagløsninger, rækværk, dræn og faskiner.

Aktiviteterne drives fra lokationer i Danmark, Norge og Polen. Plastmo producerer, sælger og distribuerer sine løsninger til trælaster og byggemarkeder i Norden og Østeuropa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141