Efter børsnotering: Odense-firma hyrer i hobetal
Børsmillionerne, som Odico i Odense hentede ved en børsintroduktion på Nasdaq First North Denmark i juni, får ben at gå på. Det skriver Fyens.dk.
Firmaet, som har udviklet en robotløsning til byggebranchen, har ifølge avisen hyret otte nye medarbejdere siden den 1. juli. I dag er der således 20 ansatte, og ifølge stifter og administrerende direktør Anders Bundsgaard Petersen skal der flere ind:
- Foreløbig er vores softwareteam vokset med tre mand. Og så har vi ansat en ny produktionschef, en udviklingschef, en økonomichef og en salgschef, siger han til Fyens.dk.
Formgiver lige det du ønsker
Når Odico har fået de rette folk ind skal der for alvor gang i udviklingen af forretningen. Pengene fra børsnoteringen vil firmaet bruge til at rykke sig fra at være en projektorienteret virksomhed til at være en international volumenforretning med fokus på salg af robotløsninger baseret på sin ”Factory-on-the-Fly”.
Fik 3.632 nye aktionærerDa Odico gik på børsen Nasdaq First North Denmark i juni i år var interessen stor. Firmaets udbud af op til 30 mio. kr. nye aktier blev særdeles positivt modtaget af både professionelle og private investorer. Samlet blev der tegnet for 120,4 mio. kr. - svarende til tegning af maksimum-udbuddet fire gange – i firmaet. Odico fik et bruttoprovenu på 30 mio. kr. og en markedsværdi på 118 mio. kr. Med fuldtegningen fik robotfirmaet tegninger fra 3.632 investorer. |
Løsningen består af en transportabel industrirobot, Odicos skæreværktøj monteret i en tilpasset skibscontainer samt firmaets softwareplatform. Containeren kan således let transporteres rundt til byggepladser, og formskære materialer som rockwool, metal, plastik, skum eller marmor i lige den form, brugeren ønsker.
Fremgangen var mindre end ventet
Børsnoteringen og de efterfølgende ansættelser er kommet i et 2017/2018-regnskabsår, hvor Odico igen øgede på top- og bundlinjen.
Overskuddet efter skat på knap 340.000 kr. var noget under det forventede niveau på 1 mio. kr.
- Afvigelsen skyldes højere omkostninger end forventet i særdeleshed i forbindelse med afslutningen af et markedsføringsmæssigt strategisk vigtigt projekt i fjerde kvartal samt øgede indirekte IPO-omkostninger, skriver Odico forklarende i sin 2017/2018-årsrapport.
mio. kr. | 2017/18 | 2016/17 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 4,108 | 3,588 |
Resultat før finansielle poster | -1,890 | 0,308 |
Resultat efter skat | 0,339 | 0,074 |
Akriver i alt | 35,582 | 7,277 |
Egenkapital | 27,578 | 1,150 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2018. | ||