Det sker: Automatisering for tavlebyggere
Der er stadig masser af muligheder for optimering indenfor tavlebygning. Det viser den seneste udvikling på området, hvor automatisering bliver brugt indenfor helt nye områder, for eksempel hvor pladsen er trang, eller hvor udstyret er udsat for vibrationer. Stadig smallere komponenter betyder, at tavlerne bliver mindre, hvilket muliggør en reduktion i omkostninger til vedligehold og energi.
Omron står i spidsen for et seminar om udvikling og optimering af komponenter til tavlebygning. Seminaret afholdes i samarbejde med RS Components og har til formål at opdatere viden samt orientere om nye teknologier og produkter, der er mere effektive, både i funktionalitet og energi.
Anders Friis, country manager hos RS uddyber:
- Som en af de største spillere i branchen har vi et ansvar for at dele viden med vores kunder og bidrage til, at vores løsninger bliver så konkurrencedygtige som muligt. Energieffektivitet er også et område, som vi har fokus på. Eksempelvis kan vi tilbyde vores kunder tavlekomponenter, der måler energiforbruget. At holde sig opdateret på udviklingen indenfor tavlebygning er endnu et skridt på vejen til at tilbyde løsninger med afgørende fordele.
Seminar og praktisk workshop
Udover gennemgang af produkter og lovgivning består seminaret også af en workshop, hvor deltagerne får mulighed for at få praktisk kendskab til de nye teknologier. Omron fremviser et bredt udvalg af sortimentet, så man kan opleve tavleprodukterne i funktion. Har man ikke meget erfaring på området, er der naturligvis hjælp at hente.
Torben Friløw, channel & panel manager hos Omron, fortæller:
- Omron sørger løbende for, at medarbejderne hos RS Components får undervisning i vores nyeste sortiment, så deres kunder kan få den tekniske rådgivning, de har brug for. Det gælder også dette område. RS har over 5.000 komponenter fra Omron, inklusiv det helt nye tavlebygger-sortiment, på lager, så kunderne kan få komponenterne leveret fra dag til dag. RS Components er en meget vigtig distributør for Omron, og vores tætte samarbejde skal sikre kunderne den bedste både tekniske og energibesparende løsning.
Seminaret afholdes henholdsvis den 22. oktober hos Omron i Køge og den 23. oktober i Åhus på Helnan Marselis Hotel. Seminaret er målrettet personer, der arbejder med EMC og tavlebyggeri til daglig.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Det sker på Omrons hjemmeside.