23948sdkhjf

NIBE opkøber Schulthess

Med overtagelsen af det schweiziske selskab bliver NIBE en af Europas absolut førende virksomheder inden for varmepumper og bæredygtig energi.
NIBE Industrier bød mandag på Schulthess-gruppen – som blandt andre inkluderer danske Genvex A/S – i en handel, der har en total værdi af samlet 3,6 mia. kr.

Den svenske industrikoncern opkøbte 31 procent af aktierne med omgående virkning og har herefter tilbudt aktionærerne i Schulthess at sælge deres aktier til en stykpris på 342 kr. per aktie.

Schulthess bliver drevet videre som et separat selskab i NIBE under NIBE Energy Systems, og vil gøre koncernen til en af de absolut største aktører på det europæiske marked for holdbare energiløsninger og herunder især varmepumper.

- Dette er NIBE’s absolut største handel til dato, og jeg er overbevist om, at den kommer til at blive meget fremgangsrig. Handlen mellem Schulthess og NIBE er strategisk rigtig og ligger helt i tråd med vores langsigtede strategi for det voksende marked for holdbare energiløsninger på Kontinentet. Det er også tilfredsstillende, at begge virksomheder har samme entreprenørtradition, erfaring på markedet og tekniske vision, siger Gerteric Lindquist, adm. direktør i NIBE.

Schulthess har mere end 1.000 ansatte og omsatte sidste år for over 1,7 mia. kr.

NIBE indkalder i øvrigt til ordinær generalforsamling den 11. maj kl. 17.00.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094