Bevægelig vingebagkant skal gøre vindkraft billigere
Sammen med tre partnere fra industrien skal Risø DTU udvikle en bevægelig vingebagkant til vindmøller, der kan reducere belastningen på møllevingen og dermed gør el fra vindkraft billigere. EUDP støtter projektet med 10 millioner.
Af Stefan Buur Hansen
Siden 2006 er der ved Risø DTU udviklet en fleksibel bagkant til møllevinger, som bevæges ved hjælp af fiberarmerede hulrum i bagkanten, der kan sættes under tryk med luft eller hydraulik. Disse kontrollerede bevægelser modvirker kræfterne fra vindstød.
- Teknologien er allerede testet under laboratorieforhold og i en vindtunnel med lovende resultater. Nu er opgaven at få fremstillet en prototype, der ved projektafslutning er klar til afprøvning på en fuldskala mølle, forklarer forskningsspecialist Helge Aagaard Madsen og uddyber, at projektet skal fremstille to meter lange prototyper i gummi eller plast.
Nu er et treårigt EUDP-støttet projekt søsat for at udvikle den lovende teknologi frem til en robust og holdbar bagkant, der kan testes på en fuldskala vinge. Risø DTU er projektkoordinator, og de industrielle partnere er AVN Energy, Rehau og Dansk Gummi Industri. Bevillingen fra EUDP lyder på 9,9 mio. kr., mens Risø DTU, DTU Elektro og tre industrielle partnere bidrager med en egenbevilling på 3 mio. kr.
Vil undgå metal og mekaniske dele
For at holde omkostninger ned og reducere antallet af dele, er den fleksible bagkant helt uden mekaniske og metaldele:
- Det er vigtigt, at den teknologi vi udvikler nu er så godt som vedligeholdelsesfri. For det nytter jo ikke noget, at vi får endnu en komponent på møllen der skal vedligeholdes og kan gå i stykker. Det er derfor også vigtigt, at vi nu har fået industrien ind over. På den måde kan vi sikre, at produktet i sidste ende stemmer overens med, hvad industrien har af behov og ønsker. Både på produktion og anvendelsessiden, forklarer Aagaard Madsen.
Partnere bidrager med ekspertise
Fra Risø DTU bidrager eksperter i vind til udviklingsprojektet, men også materialeforskernes ekspertise er i fokus, da der er behov for viden om blandt andet fiberforstærkninger og kompositmaterialer. Fra DTU Elektro bidrager forskere desuden med viden om lynbeskyttelse, da vindmøller grundet deres højde har risiko for ofte at blive ramt af lyn.
Projektets tre industrielle partnere kommer ligeledes med specialiseret viden på hver deres områder. AVN er eksperter på de hydrauliske systemer, og udvikler, fremstiller og sælger pitch-system til forskellige vindmøllefabrikanter. Derfor kan firmaet bidrage med en unik viden om, hvordan det nye flapsystem kan sammenkøres med pitchsystemet.
Rehau, som blandt andet leverer plastdele til bilindustrien, skal bidrage med udvikling af de nye materialer, bagkanten skal fremstilles af. Endeligt vil Dansk Gummi Industri, der fremstiller støbte emner i gummi og polyurethan, arbejde på produktionssiden af vingebagkanten også kaldet CRTEF (Controllable Rubber Trailing Edge Flap).
