23948sdkhjf

Alfa Laval i samarbejde med Frese

Frese bliver fra d. 1. maj distributør af Alfa Lavals varmevekslere på det danske HVAC-marked. På sigt udvides samarbejdet muligvis til eksportmarkedet.
Samarbejdet mellem Frese og Alfa Laval indebærer, at den sjællandske virksomheds dynamiske reguleringsventiler kombineres med Alfa Lavals varmevekslere, der anvendes i køle- og varmeanlæg.

Dermed kan Frese fremover tilbyde et produkt-koncept, som sikrer bedre energiudnyttelse i det enkelte anlæg.

- Med et fælles, unikt koncept til varmeanlæg står vi meget stærkt på markedet, og jeg glæder mig til, at vi med en øget salgsindsats for alvor får indfriet det potentiale, som ligger foran os, siger Ali Rasti, salgschefen hos Alfa Laval.

Muligheder i Danmark og udlandet
Samarbejdet styrker Freses position på HVAC-markedet, der dækker varmesystemer, ventilations- og køleanlæg, elinstallationer og automation.

Der tegner sig især muligheder for at udbygge Freses rolle som samarbejdspartner med fx rådgivende ingeniører og installatører i kraft af et bredere produktprogram.

- Vi glæder os til samarbejdet med Alfa Laval, som er en stærk, innovativ og international virksomhed. På sigt ser vi også muligheder for at udvide samarbejdet til at omfatte eksportmarkeder, siger salgschef Allan Ry, Frese.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089