23948sdkhjf

Gang i montagen hos Gibotech

Ordrerne vælter ind hos den fynske robot- og automationsvirksomhed, der lige nu mangler 10 medarbejdere i montagen

Der er så travlt i hallerne i Odense, at der netop er blevet slået endnu en ledig stilling op, hvor man søger rejsemontører. Udover at være på jagt efter teknikere, der primært vil få deres gang på Datavej, er man nu også begyndt at søge efter rejsemontører. Særligt de store hospitalsprojekter kræver ekstra hænder, så de nye montører skal have lyst til at komme ud til kunderne.

- Det er jo glædeligt, at vi har så travlt, men vi er udfordrede af, at det er svært af finde folk. Man hører hele tiden, at virksomhederne har svært ved at rekruttere højtuddannede ingeniører og så videre, men det samme gør sig faktisk gældende for de mere håndværksmæssige fag. Og uden dem kan vi ikke producere de mange løsninger, som kunderne efterspørger, siger administrerende direktør Henrik Anker.

Virksomheden har løbende gennem lang tid søgt efter både elektrikere og teknikere med forskellig baggrund, men nu ændrer man lidt på stillingsopslagene. Det gør man både for at fange interessen fra nye folk, der måske kigger meget bogstavelig på titlen eller kravene og for at se, om den ændrede profil kan være med til at tiltrække flere ansøgere. Fælles for montagestillingerne er nemlig, at ansøgerne kan have mange forskellige baggrunde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093