MIR-robot er blevet ny stik-i-renddreng
- Han hedder Optimus.
Sådan omtaler personalet på Sjællands Universitetshospital i Køge den MiR100-robot, som siden juni 2018 har automatiseret den interne transport af sterile forbrugsvarer på hospitalet.
Den nye teknologi har hurtigt vundet indpas på hospitalet, fordi Optimus forbedrer servicen, minimerer lagerplads, sparer skridt og forebygger mangelsituationer. Robotten tilbagelægger mere end 10 kilometer om ugen.
- Jeg er virkelig overrasket over, hvor hurtigt både personale og patienter har vænnet sig til Optimus. De omtaler robotten som en kollega, og "han" er på få uger blevet "en del af inventaret". Det er sigende for den måde, vi mennesker lynhurtigt tager ny teknologi til os som en naturlig del af hverdagen, siger Johnny Petersen, der er driftschef for Sjællands Universitetshopsital.
Han uddyber, at den selvkørende robot har frigivet hænder fra sygehusets serviceassistenter, så det i stedet for logistikopgaver kan bruge energi på patientpleje.
Robot i fire dele
|
På Sterilcentralen pakker personalet engangsudstyr og sterile instrumenter på vogne. De mobile robotter cirkulerer derefter mellem Sterilcentralen og 10 stoppesteder på hospitalet.
Ude på afdelingerne tømmer serviceassistenter vognene.
Rykker på arbejdsgangen
Før Optimus kom til Køge, skulle serviceassistenterne sørge for ugentlige leverancer af engangsudstyr til afdelingerne. Den manuelle arbejdsgang indebar nogle uhensigtsmæssigt tunge løft og krævende vrid i kroppen.
Nu kører robotten dagligt ud med sterile engangsartikler og sikrer, at afdelingerne ikke løber tør for varer.
- Det her rykker ved den måde, vi tidligere har arbejdet på. Rationalerne er der uden tvivl, og vi har sat en positiv automationsbølge i gang. Vi frigør både personaleressourcer brugt på transport og kostbare kvadratmeter brugt på depoter. Samtidig kan vi forbedre hele flowet og minimere spildtid og ventetid med hyppigere, målrettede leverancer, konstaterer Johnny Petersen.
Implementeringen med Mir-robotten er et led i ombygningen til supersygehus.
|