23948sdkhjf

Bogense Plast viste robotterne frem

Fredag den 9. november besøgte Carsten Bach, folketingsmedlem og miljøordfører for Liberal Alliance, Bogense Plast, der beskæftiger små hundrede medarbejdere fra primært Fyn og Trekantsområdet.

Formålet med besøget var at give et Carsten Bach et indblik i hverdagen hos en moderne dansk sprøjtestøbevirksomhed, hvor automatisering og integration af robotter i virksomhedens produktion står højt på dagsordenen.

- Vi havde en også sober dialog om de kortlagte risici for et eventuelt splid, som vi har ved den årlige omladning af 2.500 tons plastpellets til vores produktion. Derudover talte vi naturligvis også om, hvordan vi med indarbejdede procedurer på virksomheden sikrer, at vores spild minimeres og ikke havner i naturen, sagde Per Grunddal Jørgensen, teknisk direktør og medejer af Bogense Plast efter besøget.

Besøget bød på en kort introduktion til virksomhedens historie og produktionsmuligheder samt en rundvisning i produktionen.

Om Bogense Plast

  • Virksomheden blev stiftet i 1979 af Freddy Tindhof, der er administrerende direktør og ejer af Bogense Plast
  • Virksomheden er specialiseret i sprøjtestøbte tekniske plastemner med særligt fokus på flerkomponentstøbning, og forskellige former for montage og forarbejdning.
  • Virksomhedens referencer inkluderer bl.a. Danfoss, Linak, Kamstrup, Siemens og Grundfos.

- Jeg er imponeret over graden af automatisering i produktionen, hvilket har den positive effekt, at produktionen kan køre hele døgnet alle ugens dage selv i weekenden med en lavere bemanding. Den høje grad af automatisering betyder også mindre utilsigtet spild, og at en del af spildet kan genanvendes direkte i produktionen, sagde Carsten Bach, der netop er blevet valgt som Liberal Alliances spidskandidat til Folketinget i Fyns Storkreds.

Besøget hos Bogense Plast blev afviklet i samarbejde med brancheforeningen Plastindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141