Import af vindmølletårne vokser
Det er bestemt ikke let at bevare et køligt handelspolitisk overblik i disse år, hvor straftold i tide og utide pålægges varer. Meget af dette udspringer fra Washington D.C., men også i Bruxelles udspringer der udfordringer. Navnlig har den WTO-godkendte antisubsidie- og antidumping-told på valset, uforarbejdet stål (råstål) fra Kina medført, at kinesiske producenter ikke kan eksportere en række produkter til EU, uden at disse pålægges told på i underkanten af 40 pct.
Tiltaget er indført, efter at EU-Kommissionen i 2015 kortlagde, at der blev givet subsidier til stålproduktion i Kina, hvorefter en told blev pålagt for at beskytte den europæiske stålindustri. Et initiativ der ligger inden for de internationale handelsregler og aftaler under WTO.
- Der begynder nu at tegne sig et billede af, at EU’s told rettet mod Kina på stålområdet ikke er hensigtsmæssig, da den presser europæisk produktion ud. Der er derfor behov for at undersøge de konsekvenser, toldsatserne har haft, og hvordan de rammer vindindustrien, herunder blandt andet producenter af vindmølletårne, da deres konkurrenter uden for EU fortsat kan producere tårne baseret på meget billigt stål, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør for Vindmølleindustrien.
Grundlæggende består udfordringen i, at købere af vindmølletårne og andre stålkomponenter i stigende omfang på grnud af toldsatserne vælger en leverandør uden for EU. Tidligere har prisen på transport af de store vindmølletårne ødelagt denne business case, men efter at prisen på råstål er steget i EU, og adgangen til billigt stål og arbejdskraft i Kina består, så stiger importen af vindmølletårne til EU.
Analyse bekræfter udfordring
En analyse, lavet af Damvad Analytics for Vindmølleindustrien, har kortlagt, hvordan importen af valset, uforarbejdet stål til EU har udviklet sig siden 2015 – året inden der kom told på netop denne varegruppe fra Kina. Analysen ser samtidig på udviklingen i importen af tårne og master lavet af stål, produceret i Kina.
Vindmølletårne har ikke sin egen varekode i EU's statistikbank, Eurostat, men deler derimod kategori med blandt andet stålmaster og -tårne.
Udviklingen siden 2015 viser, at importen af tårne fra Kina er steget 24 pct. fra 2015 til 2017 målt i ton. Samtidig er importen af valset, uforarbejdet stål faldet med 47 pct. i samme periode.
- Overordnet viser analysen, at der importeres flere varer i denne tårn-kategori fra Kina til Europa samtidig med, at stålimporten falder. Det sidste viser jo, at tolden har den ventede effekt, men samtidig udfordrer de europæiske virksomheder, som mødes af en ny konkurrence på baggrund af indretningen og profilen af straftolden. Analysen tyder på, at der er behov for at undersøge, hvilke konsekvenser dette har og for at sikre, at der er fair og lige konkurrence, siger Jan Hylleberg.
For at imødekomme den usikkerhed, der er forbundet med import af alle former for ståltårne fra Kina, har Damvad Analytics sammenkoblet importen af tårne til de tre største markeder for landvind - Tyskland, Storbritannien og Frankrig, samt Danmark.
For så vidt angår importen af valset, uforarbejdet stål, er denne faldet i alle tre dominerende vindmarkeder sammenholdt med indeks-året i 2015. Importen af tårne tegner et lidt mere broget billede, idet importen af tårne er steget i alle lande med undtagelse af Frankrig.
- Dette kryds tegner et billede af, at importen af tårne fra Kina ser anderledes ud i lande, der opstiller flere vindmøller end i det gennemsnitlige EU. Det understøtter, at der er en konkurrencemæssig udfordring for virksomheder, der producerer tårne og andre komponenter i Europa, hvorfor EU (som er myndighed på området, red.) må sikre, at der er fair og lige konkurrence, afslutter Jan Hylleberg.
Artiklen er bragt i samarbejde med Vindmølleindustrien - www.windpower.org.
