23948sdkhjf

Nordjysk værft vil støje mindre

I 2016 gav Frederikshavn Kommune Jobi Værft en ny miljøgodkendelse, hvor man fik lov til at overskride de vejledende støjgrænser, således at man ved nærmeste bolig kunne have en støjafgivelse på 69 dB i dagtimerne. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Den tilladelse blev imidlertid indklaget for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som sidenhen har pålagt værftet at kortlægge støjproblemerne samt udarbejde en redegørelse for, hvordan støjen kan reduceres mest muligt.

Det har værftet gjort, og som et af tiltagene vil man nu bygge en 10,5 meter høj støjmur.

Men den løsning er naboerne også utilfredse med. Med muren mister de nærmeste naboer nemlig deres havudsigt, og de har derfor valgt at gøre indsigelse mod planen.

Plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune skal tirsdag behandle forslaget til støjmuren, men udvalget har allerede tidlige principgodkendt opførelsen af den.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/plus/frederikshavn/naboer-i-strandby-klagede-over-stoej-svaret-er-en-stoejmur-der-tager-deres-havudsigt/27abc42b-bc70-4fcb-8073-532928615e42

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093