23948sdkhjf

Direktør: Det går rigtig godt i industrien

Et fantastisk år.

Sådan lyder de positive ord i et tilbageblik, som administrerende direktør i AVN Teknik, Henrik Sahl Bech, leverer til Jern & Maskinindustrien.

Teknikleverandøren har pt 32 ansatte, og de har haft travlt i 2018.

- Vores kunder har gang i produktionen og fyldte ordrebøger. Tidligere har der været en tilbageholdenhed, når det kom til indkøb og investeringer i større projekter, da virksomhederne var usikre på, om ordren i sidste ende udeblev, siger Henrik Sahl Bech, som kæder virksomhedens positive år sammen med den positive stemning industrien.

Derudover giver han et solidt skulderklap til sine dedikerede medarbejdere, som har skabt fremgang på alle forretningsområder, hvor specielt montage og produktionsteknik er i vækst.

Det skyldes blandt et par store montageprojekter i udlandet.

- Vedvarende energikilder vinder større og større indpas, så der er blevet leveret og monteret mange projekter for vindmølleindustrien i år - også uden for landets grænser, da vi har stor succes med at implementere vores bespændings- og montageløsninger i udlandet. Vi rejser således hele verden rundt for at løse opgaver for vindmølleindustrien, siger direktøren.

Flere og flere partnerskaber

Henrik Sahl Bech beretter da også om en klar tendens til, at AVN Teknik ikke længere betragtes som en komponent- og værktøjsleverandør, men i højere grad indtager rollen som sparringspartner og rådgiver omkring projekterne.

- De store projekter både indenlands og udenlands har medført, at vi har investeret i større bemanding på serviceværkstedet i Silkeborg, for at kunne klare efterspørgslen. Vi arbejder allerede nu på store projekter, som skal leveres til næste år.

Walters skærende værktøjer og slibeværktøj fra Pferd er ligeledes på hylden hos AVN Teknik, og på flere områder er der flaskehalse hos leverandører på grund af det høje aktivitetsniveau i industrien.

Der er hård konkurrence og et billigere alternativ er bare et klik væk.

Når Henrik Sahl Bech kigger ind i 2019, så handler det om at investere for at sikre den fortsatte positive udvikling.

- Vi leder stadigvæk efter en attraktiv virksomhed, et nyt forretningsområde eller andet som komplementerer eller tilfører vores virksomhed nye udviklingsmuligheder, så det bliver spændende at se, om år 2019 bliver året, hvor det også kan lykkes, siger Henrik Sahl Bech.

AVN Teknik er en del af AVN Gruppen, som beskæftiger over 100 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112