23948sdkhjf

Vattenfall køber monopæle og overgangsstykker for 2,2 milliarder kroner

I alt indgås der kontrakter for 2,2 milliarder kroner

Vattenfall har i denne uge taget investeringsbeslutning angående havmølleparken Kriegers Flak.

Samtidig har selskabet indgået fem større kontrakter vedrørende opførelsen af havmølleparken med Bladt Industries, EEW Special Pipe Construction, Van Oord Offshore, JDR Cable Systems og Global Marine.

Det skriver selskabet på sin hjemmeside. 

Kontrakterne, der har en samlet værdi på knap 2,2 mia. kroner, dækker fremstilling og installation af fundamenter, overgangsstykker og såkaldte inter-array kabler.

- I Vattenfall arbejder vi på at muliggøre fossilfrihed inden for en generation, og det afspejles naturligvis også i vores investeringer. Underskrivelse af kontrakterne til Kriegers Flak er en vigtig del af disse investeringer og vil øge Vattenfalls vindkapacitet på havet betydeligt, siger Michael Simmelsgaard, chef for havvind i Vattenfall og landechef i Danmark.

Kontrakterne afspejler betydningen af, at Vattenfall opbygger et tæt og innovationsdrevet samarbejde med forsyningskæden for at reducere omkostningerne til vedvarende energi.

- Kriegers Flak er helt i front i vores bestræbelser på at reducere omkostningerne til vindenergi til fordel for elforbrugerne. For at levere på det løfte skal vi drive innovationen i tæt samarbejde med partnere i vores forsyningskæde. Vi indgår med kontrakterne et samarbejde med betroede virksomheder i branchen, og vi glæder os til samarbejdet, siger Michael Simmelsgaard.

Med en kapacitet på 604 MW bliver Kriegers Flak Danmarks største havmøllepark med mulighed for at dække det årlige elforbrug i omkring 600.000 danske husstande.

Vindmølleparken placeres i Østersøen og vil være i fuld drift inden udgangen af 2021.

Kontrakter

  • Monopæl-fundamenter: EEW Special Pipe Construction
  • Overgangsstykker: Bladt Industries
  • Installation af fundamenter og overgangsstykker: Van Oord Offshore
  • Inter-array kabler: JDR Cable Systems
  • Installation af inter-array kabler: Global Marine.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111