Bølgeenergi: Hennings principper virker
Af Forleden kunne Metal Supplys søstermedie Energy Supply oplyse, at bølgeenergianlægget Tordenskiold fra Crestwing, efter lidt mere end en måned til havs, fortsat ligger, hvor det blev placeret i december, og rent faktisk også producerer strøm.
Hvordan det sådan helt konkret står til, kan der nu berettes meget mere om.
| Om Crestwing Det har taget 13 år og kostet cirka 30 mio. kr. at udvikle og afprøve ideer og funktioner i bølgeenergianlægget for at nå målet med Tordenskiold. Ophavsmand til Crestwing-konceptet Henning Pilgaard afgik ved døden i september 2016. Ruth Bloom samlede op, hvor han måtte slippe og står altså nu over for to års offshoretest. |
Målet med at få Tordenskiold ud til havs var, at teste de tre ideer, principper om man vil, som udgør afdøde Henning Pilgaards opfindelse og som er et særligt kendetegn for Crestwings anlæg.
Det gælder princippet om at udnytte det atmosfæriske tryk; det specialudviklede power-take-off-system (PTO), og trepunktsforankringssystemet, der er udviklet i samarbejde med Seaflex.
- Lige præcis de tre funktioner, har der ikke været nogle problemer med i den halvanden måned, anlægget har ligget til søs. Der, hvor vi har haft udfordringerne, er på enkelte komponenter, der er valgt til produktionen af anlægget og i maskinrummet, oplyser Ruth Bloom, og tilføjer:
- Der er ingen af disse udfordringer, der ikke har været forventelige. Det er et testanlæg, der er produceret for små midler (cirka 18 mio. kr., red.) og det er en læringsproces, vi er i gang med sammen med vores samarbejdspartnere.
Atmosfærisk tryk
Status er altså nu, at trepunktsforankringssystemet fungerer, og at anlægget producerer el, som det skal. Rent faktisk producerer det nogle dage mere el, end det egentligt burde kunne – i hvert tilfælde set ud fra det nuværende valg af løsninger og størrelsen på generatoren.
- Der er ingen tvivl om, at Hennings ide med det atmosfæriske tryk og de to pontoner fungerer, som det skal. Det er de to pontoners bevægelse i forhold til hinanden, der producerer el - og det virker, siger Ruth Bloom, og tilføjer:
- Vi kan se, at der er stor forskel på produktionen af el alt efter vejr og vind. Hvilken retning vinden kommer fra, hvornår bølgerne lægger sig efter en kraftig vind. På nogle dage er den helt oppe at peake.
Hun understreger dog, at man bliver langt klogere på den del, når der om få uger bliver koblet en bølgemåler på anlægget.
Ruth ligger ikke længere søvnløs
Tordenskiold ligger placeret cirka en times transport fra land, hvilket gør det relativt nemt at komme ud til anlægget, hvis der skulle opstå problemer.
Indtil videre har Ruth Bloom været ude og bese anlægget én gang om ugen.
- Vi har adgang til overvågningsresultater på nettet. Det vil sige, om anlægget ligger på position; om PTO'en kører, som den skal; hvor meget el anlægget giver; fugtighed og temperatur i maskin- og forankringsrum, vindretning samt "pitchs, rolls og jaws" i anlægget, oplyser Ruth Bloom.
Forandringerne i resultaterne af overvågningen kunne i starten give Ruth søvnløse nætter. Sådan er det heldigvis ikke længere.
Power Take Off nummer to
Tordenskiold er p.t. halvanden måned inde i en to år lang testperiode, der kommer til at byde på lidt af hvert. Anlæggets funktioner og de valgte komponenter skal testes. Og så skal der ske andre ting i en lidt anden målestok.
- Ud fra de erfaringer vi kommer til at gøre os med den eksisterende PTO, skal vi have produceret en PTO mere. Der er plads til to i Tordenskiold, men vi er kun startet ud med en for at kunne høste erfaringerne med dens funktion, siger Ruth Bloom.
Sidste træk i den toårige periode bliver også ret stort.
- Planen er, at få finpudset løsninger og komponenter og så at få opskaleret anlægget til fuldskala, slutter Ruth Bloom.
