23948sdkhjf

Det sker: Plast møder måleteknik

”Plast og 3D måleteknik 2019” er et nyt initiativ, som samler specialister fra plastindustrien og eksperter i optisk måleteknik til en gratis teknologidag

I 2019 har den tyske udvikler og producent af optisk måleudstyr, Gom, planlagt at afholde en række arrangementer fordelt på mere end 40 lokationer verden over.

Det første event i rækken vil blive afholdt den 29. januar på hovedkontoret i Braunschweig. Fælles for alle events er, at de afholdes lokalt og skal facilitere en industriel mødeplatform for vidensdeling og udveksling af erfaringer.

Kommer til Billund
"Plast og 3D Måleteknik 2019" afholdes den 4. april kl. 9.00-15.00 hos målevirksomheden Zebicon i Billund. Sammen med brugere af Gom-måleudstyr vil Zebicon vise, hvordan præcis industriel 3D-måleteknik hjælper med at sikre kvaliteten og identificere optimeringspotentiale i plastindustrien.

”Plast og 3D Måleteknik 2019” består af fire formater: præsentationer, faglige workshops, ekspertsnak og en industriel mødeplatform. På dagen vil der være præsentationer med fokus på 3D-digitalisering til kvalitetskontrol, mens der på de faglige workshops vil være demonstrationer af måleudstyret og fokus på praktisk anvendelse.

Ekspertsnak gør det muligt at lære om funktioner og features i Gom-software, samt høre om den nyeste udvikling inden for 3D-måleteknik, baseret på eksempler fra daglig anvendelse. Her har deltagerne også mulighed for at få hjælp med individuelle spørgsmål.

Derudover tilbyder ”Plast og 3D måleteknik 2019” et netværk, hvor konstruktører, støbe- og værktøjsmagere såvel som eksperter fra produktion og kvalitetskontrol kan udveksle viden og erfaring inden for plastteknologi og optisk måleteknik.

Information og registrering på: www.gom.com/knowledge-day/dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094