Nyt om navne: Danrobotics opruster
Danrobotics har udvidet deres team inden for projektledelse med Lykke Styr Rasmussen, der er blevet ansat som head of project management.
I sin nye stilling skal Lykke Styr Rasmussen være ansvarlig for yderligere at styrke virksomhedens projektledelse og facilitere planlægning af robotprojekter på tværs af afdelinger.
Desuden vil hun have ansvaret for at udvikle og etablere produktionslinjer for virksomhedens standardprodukter, såsom robotkørebaner, manipulatorer og virksomhedens standard-robotceller til svejsning - CompactWelder og CompactWelder+.
Lykke Styr Rasmussen kan kan blandt andet trække på erfaringer fra lignende stillinger hos store globale organisationer. Her har hun både arbejdet som ingeniør og som projektleder.