23948sdkhjf

Vetaphone tog endnu et investeringsår

Kolding-virksomheden vil være global, og det koster

Et overskud før skat på 18,6 mio. kr. blev facit hos Vetaphone i 2018, og selv om ledelsen betegner det som tilfredsstillende, så var der alligevel tale om en pæn tilbagegang fra 23,0 mio. kr. året før.

Med det er der en grund til, skriver JydskeVestkysten.

Både i 2017 og 2018 har Vetaphone, der producerer maskiner til emballageindustrien, nemlig kørt med høje investeringsbudgetter, og har blandt andet bygget til, åbnet nyt showroom og laboratorium og ikke mindst ansat nye medarbejdere.

- Vi investerer i Vetaphone, så virksomheden også eksisterer om 30 år. Vi har ansat et par stykker i USA. Det har vi også gjort i Asien, og vi har fået to nye mand til det europæiske marked. Så vi ekspanderer. Vi kunne godt have haft et resultat på niveau med sidste år, men vi har i stedet valgt at investere i fremtiden, siger administrerende direktør og medejer Frank Eisby til JydskeVestkysten.

Netop udvidelsen af medarbejderstaben har været vigtig for at gøre Vetaphone til en global virksomhed, og ifølge Frank Eisby er det omkostningstungt at ekspandere uden for Europa, blandt andet fordi det betyder en helt anden form for prispres fra konkurrenter.

Originalartikel: https://www.jv.dk/kolding/Lille-dyk-i-overskuddet-hos-Vetaphone-der-fortsat-opruster-i-hele-verden/artikel/2687138

Vetaphone A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 55,1 54,8
Resultat af primær drift 18,5 23,3
Resultat før skat 18,6 23,0
Årets resultat 14,5 17,9
Balancesum 63,7 53,5
Egenkapital 31,8 30,3
Antal ansatte 61 55
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.319