23948sdkhjf

Ny laserskærer til KK Metal

Udvidelser er på dagsordenen hos metalvirksomheden KK-Metal i Thy.

Sidste år blev smede- , montage- og lagerfaciliteterne udvidet til 3500 kvadratmeter i Koldby. Denne udvidelse medførte betydeligt mere plads til plade- og maskinbearbejdningsafdelingerne i Hørdum, så der nu er blevet plads til den nyeste udvidelse, en spritny fiberlaser fra Bystronic med automatisk matrialefødning.

- Laserskæring er en kernekompetence hos os. Og vi har hele sidste år haft store udfordringer med at få vores nuværende kapacitet til at slå til. På trods af flere skift og skæring stort set hver eneste weekend, har der ikke været luft til mere. Den nye fiberlaserskærer giver os det ønskede løft, og mere til, konstaterer ejer og direktør Emil Christensen i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder hele tiden målrettet på at øge vores generelle kapacitet, med omlægninger, ændrede produktionsgange og så videre. Indtil sommeren sidste år var produktionsarealet en alvorlig udfordring og først med udvidelsen af vores svejse- og montageværksted i Koldby, hvor 3500 kvadratmeter nu er under tag, er det blevet muligt at finde plads til blandt andet den nye laserskærer. Med alt i udstyr med fuldautomatisk materialefødning etc. fylder den jo ikke så lidt, sådan en svend, uddyber Emil Christensen.

Med en 6kW Bystronic skæres der op til 25 mm tykke stålplader og 30 mm rustfri. Også andre metaller som aluminium, kobber og messing kan skæres med fiberlaserteknologien.

- På salgssiden er vi meget tilfredse. Det er jo altid en udfordring at køre lige til kanten af, hvad man kan klare i en produktion. Men med den nye laserskærer er ikke alene produktionskapaciteten øget, men vi kan også skære i tykkere plader og i flere materialer, end vi har kunnet indtil nu. Så de større projekter, vi indtil nu har måttet takke nej til, kan vi nu også byde ind på, uddyber Nichlas Christensen, der har ansvar for salgsafdelingen hos KK Metal.

- Nu har vi fået en naturlig opdeling: Plade- og maskinbearbejdning er i Hørdum, mens smede, svejse og montage foregår i Koldby. Da der kun er godt to kilometer mellem vores to fabrikker, giver det flere fordele end ulemper med den fysiske opdeling, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105