23948sdkhjf

15 ud af 125 har fået job efter Coloplast-lukning

I starten af året afholdt den lukkende Coloplastmatrikel i Thisted jobbørs for at matche de snart arbejdsløse medarbejdere med nye virksomheder.

50 personer fra 30 virksomheder dukkede op den gang, skriver Nordjyske.

Status er dog, at ’kun’ 10-15 stykker ud af cirka 125 medarbejdere har fået nyt arbejde i kølvandet på jobbørsen.

- Det undrer mig lidt, for som ufaglært gambler man lidt ved at vente til det sidste, siger Søren Friis.

Det går, som det skal
Han forudser, at et sted mellem 80 og 100 vil blive på fabrikken til den sidste dag 31. juli.

Men tillidsmanden på stedet fortæller til Nordjyske, at processen går, som man kunne forvente.

- Det går stille og roligt. Folk begynder at sive nu, og de er opsøgende. Men der er også mange, der gerne vil blive og gøre det færdigt. De har været rigtig glade for at være her, siger Torben Rasmussen.

Ledelsen har planer om at afholde endnu en jobbørs på denne side af 31. juli, men de mere præcise omstædigheder er ikke på plads.

Kilde: https://nordjyske.dk/plus/thisted/trods-...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094