23948sdkhjf

Vola når nye højder

Vandhaner for 417 mio. kr.

Det blev facit på Volas toplinje i 2018, skriver Horsens Folkeblad.

Dermed var der tale om den højeste omsætning nogensinde for Horsens-virksomheden, og selv om forventningerne faktisk lå en smule højere, så er administrerende direktør Johannes Saugbjerg alligevel godt tilfreds.

Forsinkelse af projekter i Tyskland, som følge af mangel på arbejdskraft, og udskydelse af projekter i Storbritannien, som følge af Brexit, har nemlig taget toppen af væksten.

Retssag koster på bundlinjen
Til gengæld nåede bundlinjen ikke rekordhøjder. Her blev 2017-overskuddet på 91 mio. kr. vekslet til et noget mindre plus på 22,9 mio. kr.

Det skyldes dog en retssag, hvor Vestre Landsret dømte et aktiesalg i 2000, hvor Verner Overgaards Familiefond solgte aktier til to af stifterens sønner, for ugyldigt. Vola Holding blev sammen med de to arvinger dømt til at betale 150 mio. kr. til fonden plus procesrenter. Renterne løber for Volas vedkommende op i 54 mio. kr.

Johannes Saugbjerg ønsker dog ikke at udtale sig direkte om retssagen, da den ikke har noget med Volas drift at gøre.

- Det har fyldt meget og låst nogle ting. Men nu er sagen slut, og vi er landet på benene, siger han til Horsens Folkeblad.

Originalartikel: https://hsfo.dk/horsens/Rekord-omsaetning-hos-Vola-Solgte-vandhaner-for-417-millioner/artikel/228486

Læs mere om: Vola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109