23948sdkhjf

Massiv fremgang hos Aalborg Energie Technik

Den nordjyske producent af biomasse-kraftværker mangedoblede overskuddet i 2010.
I alt hentede Aalborg Energie Technik en omsætning på 203,0 mio. kr. i 2010 mod 32,0 mio. kr. i 2009. De to tal er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, idet regnskabsåret 2009 kun omfattede seks måneder.

På bundlinjen endte Aalborg-virksomheden med et overskud før skat på 32,9 mio. kr. mod 2,3 mio. kr. i 2009.

- Udviklingen i AET’s aktivitet og indtjening har været god som forventet. Efter en periode uden vækst, er der fra slutningen af 2009 fuld udnyttelse af AET’s ressourcer. Som et resultat af AET’s ambitiøse vækstplan er årets resultat betydeligt bedre end de foregående år. Denne gode udvikling ventes at fortsætte i de kommende år, skriver Aalborg Energie Technik i sit årsregnskab.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som ”meget tilfredsstillende”, og udviklingen ventes at fortsætte i 2011, hvor der kalkuleres med stigende omsætning.

- Indtjeningspotentialet forventes øget sammen med AET’s vækstmuligheder i takt med, at markedspotentialet i Vesteuropa øges, og adgangen til finansiering normaliseres, skriver Aalborg Energie Technik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093