23948sdkhjf

Nyt vindmøllefirma i Sakskøbing

Tre iværksættere har startet Storstrøms Vindkraft Service, der skal servicere og reparere vindmøller.
Storstrøms Vindkraft Service starter op i lokalerne hos Strates Maskinfabrik, Sakskøbing, hvor både overvågning, administration og lager samles. Stedet er valgt for at udnytte synergieffekten i den allerede etablerede administration hos maskinfabrikken.

- Vores team består af rutinerede, professionelle fagfolk, som er uddannet til at servicere møller fra Nordtank, NEG-Micon, Micon, Wind World og Bonus, fortæller administrerende direktør Steen Winther Clausen.

Mangeårig erfaring
Steen Winther Clausen kommer til at varetage det administrative i virksomheden. Grunden til dette er, at han sammen med kompagnonen Hans Melchior ejer Strates Maskinfabrik, og virksomheden kan bruge de administrative ressourcer her.

Hans Melchior har mere end 20 års erfaring med service, reparation og salg af vindmøller, først hos Nordtank og senere hos NEG Micon. Herefter har han igennem flere år drevet egen virksomhed med service og reparation af vindmøller i Nykøbing Falster.

Sidste mand i trioen er Rene Nielsson, der i flere år har været i branchen, først som servicetekniker og senere som driftsleder inden for vindmølleservice.

De tre regner dog med at kunne udvide bemandingen med to-fire mand allerede i løbet af efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082