23948sdkhjf

Værktøjsmager-elever får 3D-print på skoleskemaet

Nu kan lærlinge på industritekniker- og værktøjsmageruddannelsen vælge to fag som valgfri specialefag inden for 3D-print i metal - også kaldet Additiv Manufacturing.

Fagene er udviklet af Metalindustriens Uddannelssudvalg, MI, med henblik på at imødekomme udviklingen i industrien.

Det oplyser Industriens Uddannelser i en pressemeddelelse.

Klar til fremtiden
Fagene gør blandt andet eleverne i stand til at betjene en 3D-metalprinter og fremstille maskin- og værktøjsdele ud fra tegningsmateriale. Eleverne får også kendskab til CAM-simuleringsværktøjer.

3D-print i metal vinder mere og mere frem i industrien, hvor teknologien bruges til at fremstille produkter og prototyper hurtigere og mere omkostningseffektivt.

- 3D-print er allerede ved at forandre produktionsprocesser i flere brancher. Eksempelvis er man i Plastindustrien nået langt med at introducere 3D-print i forbindelse med produktionen af støbeforme, hvilket kan være med til at øge produktiviteten væsentligt. Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til de kompetencer, der gør dem i stand til at udnytte den nye teknologi, og det er vi med til at sikre med de to nye fag, siger Michael Boas, chefkonsulent i DI og medlem af Udviklingsgruppen for Industri og værktøj.

I den spæde start
Den egentlige anvendelse af 3D-print i metal ude på virksomhederne er fortsat begrænset, men for at sikre at lærlingene er klædt på til den udvikling, der vil møde dem i fremtiden, har de nu mulighed for at vælge fag inden for området.

- Vi har allerede i dag to AMU-kurser inden for 3D-metalprint. Men med den teknologiske De to nye fag er udviklet meget tidligt i implementeringsfasen af teknologien i industrien. Derfor vil der kun være få institutioner, der i starten kan udbyde fagene.

Herningsholm Erhvervsskole har som den eneste erhvervsskole anskaffet sig en 3D-metalprinter, og de nye fag bliver derfor som udgangspunkt afviklet der.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078