23948sdkhjf

Forhandler klar med to kompakte metalprintere

Printere fra Xact og Desktop Metal repræsenterer to forskellige teknologier og har forskellige anvendelsesområder

Desktop Metal og Xact er de to maskinmærker, som Protech satser på at brede ud i den danske metal- og maskinindustri.

Og der er tale om to forskellige maskintyper.

Xact arbejder med den klassiske SLM-teknologi, hvor en laser smelter metalpulver sammen i små lag.

Xact er ifølge Protechs landechef Thomas Tønnesen derfor velegnet til maskinfabrikken eller værktøjsmageren, som skal printe emner til produktion eller som indsatser i støbeforme.

Det er muligt at købe de mindste Xact-modeller for omkring 750.000 kr.

- Jeg tror, at denne pris gør det muligt for mange virksomheder og universiteter at investere i en metal 3D-printer, siger Thomas Tønnesen.

Sintring i ovn
Desktop Metal arbejder med en anden teknologi, hvor emnerne bygges ved sammenlimning af metalpulveret, der er indkapslet i voksmateriale. Når emnet er bygget, bliver det sintret sammen i en ovn ved op til 1.400 graders varme, som brænder voks og bindemateriale væk.

Thomas Tønnesen påpeger, at skal man printe fixturer og prototyper i metal, så er Desktop Metal det rigtige. For den er nemmere at bruge i dagligdagen, og den kan på grund af sine lukkede systemer med pulver i kassetter reelt stå midt i et kontormiljø. Derudover kan de printe i kobber.

Desktop Metal begynder ved 1,4 mio. kr., og det er ifølge Thomas Tønnesen processen i ovnen og styring af temperatur, der er det svære.

- Det er det, der er magien i den løsning, og det kan tage to dage at sintre et emne.

Artiklen er en del af temaet Metal&Print.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094