23948sdkhjf

Trump-besøg skubber til dansk fabriksåbning

Åbning af Teknologisk Instituts nye fabrik i Århus til metalprint er udskudt til oktober- et præsidentbesøg kom i vejen

Åbningen af Skandinaviens første Center for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut i Århus er udskudt.

Egentlig skulle åbningen have fundet sted 3. september, men Teknologisk Institut oplyser, at en række uforudsete omstændigheder har udskudt åbningen til den 8. oktober. Blandt de uforudsete omstændigheder er USA’s præsident Trumps besøg i Danmark netop 3. september.

Nu er åbningen flyttet til tirsdag den 8. oktober kl. 14-17, hvor Center for Industriel 3D-print viser maskinparken og den nye printfabrik frem. Det gælder både metalprintere og det nødvendige støtteudstyr til de forskellige bearbejdningsprocesser. Centeret sprænger dermed efter eget udsagn rammerne for, hvilke muligheder der er for at 3D-printe i metal i Danmark.

- Det fejrer vi ved at invitere til Grand Opening, hvor du kommer helt ind i hjertet af vores nye produktionslinje. Det er her, ny viden bliver udviklet til fremtidens industrivirksomheder, og du får mulighed for at se 3D-printerne i aktion samt høre mere om potentialet ved 3D-print i produktionen, lyder det fra Teknologisk Institut i indbydelsen.

Samtidig bliver det på Grand Opening muligt for gæsterne at få den første dialog med specialisterne om, hvordan man selv kan komme i gang med at bruge 3D-print i sin virksomhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11