23948sdkhjf

Stor efterspørgsel efter førerløse trucks

Den nordjyske automationsvirksomhed Bila har stor succes med en målrettet satsning på førerløse trucks under navnet AGV Scandinavia.

- På ganske kort tid har godt et halvt hundrede produktionsvirksomheder valgt at implementere vores førerløse truck for at kunne slå adskillige fluer med et smæk: De kan nedbringe manuelle processer, forbedre arbejdsmiljø og sikkerhed, tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og øge både produktivitet og konkurrenceevne i virksomheden, siger Jan Bisgård Sørensen, CEO i Bila, i en pressemeddelelse.

Kundelisten tæller blandt andet Rockwool, Glud & Marstrand, Arla, Dragsbæk og Hav Line og Thise Mejeri.

Ansatte frigjort til at løfte kvaliteten
Hos Dragsbæk i Thisted har den førerløse truck-løsning både optimeret arbejdsprocesser og frigjort medarbejderressourcer til kritiske opgaver og derved øget margarineproducentens konkurrenceevne.

- Vores førerløse truck er en gevinst for både produktionen og lageret. Den ligger i fast rutefart døgnet rundt fra produktionslinjen og til lageret, hvor den placerer pallerne på et rullebånd ved en emballeringsmaskine. Det var tidligere en manuel opgave, men AGV’en har overtaget tjansen og frigjort en mand til at kunne overvåge og observere på produktionslinjen. Vi har dermed fået flere øjne på produktionsdelen og dermed et yderligere kvalitetsløft i denne del af processen, fortæller produktionschef Karsten Rokkedal fra Dragsbæk.

Han har hovedansvaret for den daglige drift af anlægget. Det skal holdes i gang hele tiden, de ugentlige produktionsplaner er fastlagt helt ned på minuttet. Det kræver en høj automatiseringsgrad:

- Min kunde er lageret, der hele tiden skal være fyldt med de rette varer på hylderne. Derfor har vi valgt at investere i førerløs truck. For at forblive konkurrencedygtig er det meget vigtigt, at vores medarbejdere holder et vågent øje med produktionsflowet, så der ikke opstår fordyrende produktionsstop. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kan automatisere endnu flere rutinemæssige transport-arbejdsopgaver sammen med Bila, siger Karsten Rokkedal fra Dragsbæk.

Hos Bila tror Jan Bisgård Sørensen, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det gælder implementering af førerløse trucks.

- Med over 100 ubesatte truckførerjobs lige nu og med de positive aspekter i forhold til både arbejdsmiljø og økonomi, som førerløse AGV'er tilbyder, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi vil se en fortsat stigende interesse for feltet fremover, spår Jan Bisgård Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078