23948sdkhjf

Skako Concrete får ny direktør

Steffen Kremmer er blevet ansat som administrerende direktør for Skako Concrete og indtræder samtidig i koncerndirektionen i moderselskabet Skako A/S.

Steffen Kremmer er uddannet registreret revisor og har efterfølgende afsluttet en række kurser indenfor ledelse og strategi.

Han var fra 2001 til 2006 ansat i blandt andet Skako Vibration og har siden 2006 været ansat i MT Højgaard-koncernen i både Danmark og udlandet i stillinger som CFO og CEO, senest som divisionsdirektør for MT Højgaards selskaber i Maldiverne og Qatar, og som administrerende direktør for MT Højgaard Maldives Pvt. Ltd.

- Vi har i bestyrelsen i Skako søgt en profil, som har stærke kompetencer indenfor arbejdet med en projekt- og anlægsforretning, implementering af strategi, og som derfor kan håndtere de konkrete udfordringer, som Skako Concrete-divisionen i dag står overfor. Steffen har igennem sin karriere demonstreret, at han evner begge dele. Steffen kommer til at spille en afgørende rolle i eksekvering af Skako Concrete A/S’ S2020-projekt, som skal styrke profitabiliteten i Skako Concrete A/S’ anlægsforretning yderligere, også på kort sigt, og dermed forbedre divisionens profitabilitet som helhed, udtaler Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand i Skako.

- Skako er en af de ledende virksomheder i verden indenfor konstruktion og opførelse af betonanlæg. Virksomheden tilbyder markedets stærkeste digitale styresystemer og er langt fremme med bæredygtige løsninger forbundet med betonproduktionen. Jeg ser meget frem til sammen med medarbejderne at komme i gang med de konkrete udfordringer, der ligger i at udvikle Skako Concrete og styrke lønsomheden, udtaler Steffen Kremmer.

Den nuværende administrerende direktør i Skako Concrete, Søren Pedersen, fratræder sin stilling og stopper i rollen som administrerende direktør, men fortsætter som teknisk chef.

Steffen Kremmer tiltræder som administrerende direktør for Skako Concrete hurtigst muligt, dog senest 1. januar 2020.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094