Dantherm Filtration bliver til Nederman Danmark
Pr. 1. september 2011 skifter Dantherm Filtration A/S navn til Nederman Danmark A/S og opruster således inden for industriel luftfiltrering.
Nederman fokuserer hovedsageligt på produkter og systemer, som sikrer helbred og sikkerhed på arbejdspladser indenfor det private arbejdsmarked, produktionslinjer og enheder. Dantherm Filtration har fokuseret på filteranlæg til rensning af luften fra proceslinjer og større installationer.
- De to selskaber komplementerer således hinanden og vil i fremtiden dække et bredere område indenfor arbejdsmiljø og industriel luftfiltrering.
Et fælles brand og en fælles organisation
Begge selskaber har i mange år arbejdet hen imod det samme mål – at være førende i verden i udviklingen af løsninger, som sikrer et godt arbejdsmiljø indenfor udvalgte kundesegmenter. For at forene dette under et fælles brand og et fælles forretningskoncept, skifter Dantherm Filtration nu navn til Nederman.
For kunderne betyder sammenlægningen et bredere program af produkter til industriel luftfiltrering. Administrerende direktør hos Nederman Danmark Leif Jørgensen siger i en kommentar:
- Vi er nu én salgs- og serviceorganisation i Danmark. Der er nogle ændringer undervejs – men kunderne kan være forvisset om, at de fortsat vil have kontakt til de samme personer som tidligere.