23948sdkhjf

Vestas lukker september med ordrer på 851 MW

Ordrerne er væltet ind hos Vestas de seneste dage.

I alt 850 MW ny vind er det blevet til samt 43 MW repowering.

31 MW i Tyskland
Mens September gik på hæld tikkede der også en ordre på 31 MW til Windpark Albertshof GmbH i Brandenburg ind.

Ordren er turnkey og inkluderer blandt andet projektudvikling, konstruktion, levering og idriftsættelse af møllerne. Ordren indbefatter ligeledes idriftsættelse af transformerstation, opkobling til elnettet og en AOM 5000 løbende i 20 år.

Der skal leveres otte V117-3.45 MW møller og en V126-3.45 MW mølle i forskellige højder til projektet.

Møllerne skal leveres i fjerde kvartal i 2020 og idriftsættelse vil ske i samme periode.

211 MW finsk vind
Glennmont Partners har sammen med den finske udvikler Ilmatar Energy lagt en ordre på 211 MW til Piiparinmäki-vindmølleprojektet i Pyhäntä og Kajaani i Finland.

Når vindmølleparken står færdig vil den være den største i Finland. Det er ligeledes den første anti-icing-ordre på EnVentus-platformen. Parken finansieres delvist af en PPA med Google.

Projektet inkluderer 13 styk af vindmølletypen V150-4.2 MW og 28 V150-5.6 MW samt Vestas’ anti-icing-system og en serviceaftale over de næste 30 år..

Vindmøllerne leveres i sektioner fra og med medio 2020 og med løbende idriftsættelse frem til 2020-2021.

Repowering i Italien
Det er ikke kun nye møller, der fylder i ordrebogen.

Vestas har netop hentet en ordre på 43 MW på to repowering projekter i provinsen Chieti i Italien. Det er E2i Energie Spaciali, der har placeret ordren hos Vestas.

Projektet skal være med til at fordoble vindmølleparkernes samlede produktion samtidig med at antallet vindmøller i parkerne reduceres med 70 pct.

I vindmølleparken Roccaspinalveti erstattes 24 V47-660 kW Møller med ni V112-3.3 MW-møller. I parken Castiglione Messer Marino erstatter fire V112-3.3 MW møller de eksisterende møller.

Møllerne til de to parker skal leveres i andet kvartal af 2020, mens idriftsættelse skal ske i fjerde kvartal.

337 MW i USA
Vestas har modtaget en ordre på 337 MW til vindprojekter i USA.
Projektet kommer til at bestå af V150-4.2 MW møller og V136-3.45 MW møller.

Projektet er oprindeligt udviklet af Roaring Fork Wind, LLC et joint venture mellem Renewable Energy Systems og Steelhead Americas, Vestas’ udviklingssamarbejdspartner i Nord Amerika.

Ordren inkluderer levering og idriftsættelse af vindmøllerne samt en 20-årig service-aftale. Møllerne skal leveres i første kvartal af 2020 og sættes drift i løbet af tredje kvartal.

Det oplyses, hverken hvilke projekter, det drejer sig om, og hvem kunden er.

Flere amerikanske MW
Vestas nøjedes ikke bare med at hente de tidligere nævnte 337 MW i USA. To ordrer på henholdsvis 256 MW og 134 MW til vindprojekter i USA er ligeledes landet hos vindmølleproducenten.

Det drejer sig om 256 MW af mølletypen V120-2.2 MW samt 134 MW af mølletypen V110-2.0.

Hvem der skal have møllerne og hvor, de skal opstilles, oplyses ikke.

Ordrene inkluderer som vanligt levering og idriftsættelse samt en service-aftale.

Levering af møller til begge projekter vil ske i løbet af andet kvartal 2020 og og idriftsættelse forventes at være i fjerde kvartal samme år.

Lille ordre i Grækenland
Vestas har med udgangen af september - som rosinen i pølseenden - hentet en lille ordre på 16 MW til Pyrgari vindmølleparken i Viotia i Grækenland.

Kunden er Iberdrola og de fire V150-4.2 MW møller skal leveres i første kvartal af 2020 med idriftsættelse i andet kvartal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078