Ledelsen køber investor ud af Gibotech
Henrik Anker og Mikkel Bjerregaard er nu eneejere at den fynske automationsvirksomhed Gibotech. Det skriver Fyens.dk.
De to, der er henholdsvis administrerende direktør og salgsdirektør, har købt Kurt Poulsen og Jacob Sørensen fra virksomheden Stål og Plast A/S ud for et tocifret millionbeløb.
- Vi er utrolig glade for, at de har været med på rejsen indtil nu, og jeg tror på, at vi også i fremtiden kommer til at samarbejde med dem, men lige nu føles det rigtigt, at vi selv fører virksomheden videre sammen, siger Henrik Anker til Fyens.dk.
Henrik Anker ejer nu 60 pct. af Gibotech, mens Mikkel Bjerregaard ejer de resterende 40 pct.
Originalartikel: https://www.fyens.dk/erhverv/Fra-22-til-107-ansatte-paa-fem-aar-Direktoerduo-koeber-investorer-ud/artikel/3385285