23948sdkhjf

HI 2011: Vindere af opfinderkonkurrence afsløret

Onsdag blev der uddelt fire præmier i HI’s opfinder- og idekonkurrence.
Messen havde hentet Preben Mejer ind til at uddele priserne, og han indledte med en opsang til de danske virksomheder og kreative sjæle.

- Uden innovationen er der ingen fremdrift, vi dør uden innovation og lever med det. Danmark er gået tilbage fra en femte til en 12. plads for de store virksomheder og fra en sjette til en niendeplads for de små virksomheder, når det gælder innovation. 5 % af omsætningen i danske virksomheder kommer fra nye produkter – Finland og Tyskland har dobbelt så meget. Det er fandeme ikke særlig imponerende, lød det fra Preben Mejer.

Sædtester vandt hovedkonkurrencen
Samtidig var han dog imponeret over de godt 200 ideer og opfindelser, der var sendt ind til årets konkurrence, og han udtrykte stolthed over at få lov at uddele præmierne til i alt fire opfindelser.

Der blev uddelt præmier i tre kategorier; dels Miljøministeriets Clean Tech pris og INCUBA Science Parks Specialpris og dels hovedkonkurrencen, hvor der blev uddelt to præmier.

Vinder af hovedkonkurrencen blev den københavnske virksomhed MobilityCount, der har lavet en fertilitetstest, som mænd kan benytte til hjemmebrug. Nummer to blev virksomheden Pizza Cradle, der har lavet en oppustelig pizzaemballage.

Biomasseovn præmieret
Miljøprisen gik til Jens Dall Bentzen og Dall Energy for virksomhedens biomasseovn. Produktet kombinerer forgasning med forbrænding og er dermed både simplere og billigere.

INCUBA’s pris gik til Helle Weber Ravn, der har udviklet en teknologi, der giver mulighed for simple, hurtige, billige testmetoder indenfor blandt andet miljø og fødevarer.

Den samlede præmiesum var på 656.000 kr., og konkurrencen var sponsoreret af Miljøministeriet, Otto Bruuns Fond, INCUBA Science Park, Chr. Nielsens Fond, Patrade A/S, Awapatent A/S, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kraks Fond, Inspicos A/S, Otello Advokatfirma, Patent- og Varemærkestyrelsen og MCH Messecenter Herning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079