23948sdkhjf

Ny nedjustering fra Nilfisk

Den danske producent af rengøringsmaskiner havde tilbagegang på alle markeder i tredje kvartal og har derfor valgt at nedjustere forventningerne til hele 2019.

Nu kalkulerer man med en negativ organisk vækst på 4,5 pct. i 2019 mod den tidligere forventning om en negativ vækst på 1 pct.

- Tredje kvartal levede ikke op til vores forventninger. Markedsforholdene i EMEA blev forværret yderligere i løbet af kvartalet, og samtidig var vi ikke i stand til at levere vækst i Americas i tredje kvartal. Om end resultaterne i USA materialiserer sig langsommere end ventet, tror vi på vores plan og de initiativer, vi har gennemført, siger Hans Henrik Lund, administrerende direktør i Nilfisk, i en kommentar til nedjusteringen.

Foreløbige regnskabstal for tredje kvartal viser en omsætning på i cirka 228 mio. euro (1,7 mia. kr.) svarende til en organisk vækst på cirka -4,7 pct. i den ”brandede professionelle forretning” og cirka -6,8 pct. i den samlede forretning.

Den foreløbige ebitda-margin før særlige poster er 10,2 pct.

På mellemlangt sigt forventer Nilfisk dog stadig en ebitda-margin på 13,0-15,0 pct. og en årlig organisk vækst på 3,0-5,0 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094