23948sdkhjf

ISO-certificering til A/S Gunnar Haagensen

Den nordsjællandske pakningsspecialist er blevet certificeret efter ISO 9001-2015.

- Vi er vokset markant de sidste 10 år og er involveret i flere og flere OEM-forretningsgange, og derfor har der været et større krav om sikkerhed og procesejerskab i vores daglige virke, forklarer Rasmus Lage, der er chief technical officer hos Gunnar Haagensen, og har stået i spidsen for certificerings-projektet.

Og faktisk har virksomheden kunnet slå to fluer med ét smæk. For sammen med de seneste års høje vækst er der udvidet kraftigt hos virksomheden i Lillerød. Derfor var det en naturlig ting at tage fat på ISO-certificeringen.

- Vi har lige lavet en komplet ombygning af hele firmaet; vi har bygget højlager med tre automatiserede lagerreoler, semiautomatiseret pluk og udvidet produktionen, og så var det her en naturlig tilføjelse til processen, fortæller Rasmus Lage.

Han er meget bevidst om, at certificeringen giver en række fordele i forhold til kunderne.

- Vi arbejder meget inden for food/pharma, offshore og vind, og der er et stigende krav om, at vi kan dokumentere vores kvalitet. Så vi har fundet det som et naturligt tilvalg, at vi fik papir på vores egen forretningsgang, siger Rasmus Lage, der dog også kan konstatere, at ISO-certificeringen giver nogle interne fordele i det daglige:

- Det er blevet meget mere synligt i det daglige, hvem der har ejerskab over hvad og hvordan processerne skal foregå – og hvordan vi bedst kan arbejde sammen som en enhed, fortæller han.

Rasmus Lage forklarer, at A/S Gunnar Haagensen har bevæget sig fra at være en traditionel leverandør, over at være producent til i dag at være et teknikhus. Også derfor er det vigtigt at kunne dokumentere kvaliteten af det arbejde, man udfører.

- Vi er en gammel virksomhed, der fylder 100 år om to år, og vi vidste godt, hvordan vi skulle gøre før - men nu er det blevet skrevet ned. Og i sidste ende er det her et kvalitetsstempel på, at vi stadig ved, hvad vi laver, konstaterer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093