23948sdkhjf

Kapitalfond dropper lynsalg af Mountain Top Industries

I november 2017 overtog kapitalfonden Axcel aktiemajoriteten i Mountain Top Industries, der producerer tilbehør til pickup-trucks.

Siden er virksomhedens ebitda steget fra 84 mio. kr. til 140 mio. kr., og ifølge Børsen har det fået Axcel til at afsøge markedet for en mulig køber af virksomheden.

Ifølge avisen har Axcel hyret Danske Bank og den amerikanske investeringsbank Jefferies som rådgivere i processen, men nu har man dog valgt at stoppe processen igen og dermed beholde Mountain Top Industries i porteføljen.

- Vi er stoppet fuldstændigt op på det der. Vi har fokus på mange andre ting, og en salgsproces kræver ekstremt mange kræfter. Så vi har sagt, at det ikke er nu, og så må vi komme tilbage til det, når omstændighederne er de rigtige, siger administrerende direktør for Mountain Top Industries, Henrik Støwer Petersen, til Børsen.

Hos Axcel undrer ledende partner Christian Schmidt-Jacobsen sig over, at Henrik Støwer Petersen kommenterer salgsrygterne og ønsker ikke selv at udtale sig yderligere om processen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08