Automatisering skal øge flysikkerhed
Vintermånedernes sne, is og kulde giver hvert år store udfordringer for trafikken på den nordlige halvkugle. Det gælder også for fly, hvor is og sne skal fjernes før start.
Afisningen sker med en de-icer-maskine, der bedst kan beskrives som en stor lastbil udstyret med en varmecentral, en stor væsketank og påmonteret en lang bom med en dyse for enden. Maskinen betjenes manuelt af en operatør, som har fået en måneds uddannelse for at være klædt på til at løse opgaven.
Særligt i de store lufthavne indebærer det et omfattende og dyrt beredskab af både maskiner og mandskab, som skal være klar til at rykke hurtigt ud, hvis vejret pludselig slår om til frost eller sne. Efterspørgslen efter automatiserede assisterende systemer er derfor stor, så operatørerne kan nøjes med at gennemgå en kortere træning og alligevel være i stand til at opretholde den krævede sikkerhed i arbejdet. Her er ikke mindst afstanden vigtig, da berøring af flyets overflade medfører ekstra kontrol før afgang til gene for både passagerer og den øvrige trafik.
Store perspektiver i automatisering
De-icing af flyene sker i to processer. Først fjernes is og sne, og derefter påføres tyktflydende væske med glykol, der lægger sig på flyet og forhindrer ny isdannelse. Bommen skal være i en højde på cirka 1 meter fra flyet og dets vinger for at gøre processen så effektiv som mulig, både i forhold til at anvende mindst mulig væske og gennemføre afisningen hurtigt.
En af verdens største producenter af de-icer-maskiner er den danske virksomhed Vestergaard Company.
- Vi kan se store perspektiver i systemer til at assistere operatøren og automatisere dele af afisningsprocessen. Vi har således fokus på at få automatiseret processen med at holde dysen i den korrekte position i forhold til flyet, således at der anvendes et minimum af afisningsvæske, og sikkerheden stadig bibeholdes, siger Elo Svanebjerg, teknisk direktør i Vestergaard Company.
- Vi har dog ikke alle de nødvendige kompetencer til at kunne gennemføre automatiseringen internt og er derfor gået i samarbejde med DTU om at løse opgaven, siger Elo Svanebjerg.
Ikke nok at løsningen virker 99,9 procent
Samarbejdet mellem DTU Elektro og Vestergaard Company har ført til ansættelsen af ph.d.-studerende Henning Si Høj.
- Som det første er jeg ved at udarbejde en detaljeret digital model over en de-icing-maskine for at få overblik over, hvordan de forskellige dele af maskinen fungerer hver for sig og sammen. Blandt andet er det væsentligt at vide, hvordan vinden og andre faktorer påvirker bevægelsen og dynamikken i den 12 meter lange bevægelige bom med dysen, der bruges til selve de-icingen, siger Henning Si Høj.
På baggrund af modellen og data fra de sensorer, der allerede er monteret på eksisterende de-icing-maskiner, skal Henning Si Høj udarbejde de nødvendige algoritmer som grundlag for automatiseringen.
- I den proces indgår også at finde frem til den rette kombination af sensorteknikker, der fremover skal bruges til at sikre, at bommen bliver i stand til at opfatte omgivelserne korrekt og vide præcis, hvor flykroppen og vingerne befinder sig, siger Henning Si Høj, og tilføjer:
- I en opgave som denne er det særligt vigtigt at finde en robust løsning. Den skal altid virke 100 pct., her er 99,9 pct. ikke godt nok.
Både Henning Si Høj og Vestergaard Company er sikre på, at de vil nå deres mål og have den første prototype klar til test i lufthavne inden for en overskuelig fremtid.
- Det vil øge både sikkerheden og bæredygtigheden af afisningsprocessen, når operatøren fremover får hjælpesystemer til assistance, siger Elo Svanebjerg.
