Siemens-Gamesa skal masseansætte i Brande
Sidste efterår blev 185 medarbejdere fyret hos Siemens Gamesa i Brande. Baggrunden var, at man ville stoppe produktionen af landmøller på fabrikken.
Nu står den tysk-spanske vindmølleproducent i en ny situation, og der er behov for 150 nye medarbejdere i Brande. Det skriver Herning Folkeblad.
- Vi har fremrykket produktionen af havvindmøller, så vi har fået behov for 150 medarbejdere allerede fra nu og frem til efteråret. Vi kan ikke love, at en ansættelse nu vil føre til permanente job, siger kommunikationschef Frederikke Tømmergaard til Herning Folkeblad.
Hun understreger dog, at det stadig er planen at udfase produktion af landvindmøller i Brande i september 2020.
Originalartikel: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/81ac6dc4-7694-4aa8-87ea-de52992f5e45/