23948sdkhjf

HAI Horsens køber tysk overfladebehandler

Den danske produktionsvirksomhed HAI Horsens får udenlandsk produktion. 

Det sker ved, at den familieejede koncern har købt det tyske firma Becker-Menzenbach med produktion i Kurtscheid syd for Bonn i Tyskland.

Becker-Menzenbach ændrer efter overtagelsen 1. marts 2020 navn til HAI Kurtscheid, og købet af den tyske virksomhed tilfører HAI-koncernen et stort anodiserings- og pulvermalingsanlæg.

- Med opkøbet udbygger vi positionen som den førende europæiske anodiserings virksomhed. Vi udvider vores netværk og styrker udbuddet af ydelser over for vores kunder. Det vil gøre os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner i fremtiden og udbygge vores position i industrien, siger ejer og administrerende direktør for HAI, Jan Køpke Rohdemejer.

50 nye ansatte
Aktionærerne i Becker-Menzenbach er glade for denne udvikling. Det var vigtigt for os, at virksomheden, dets medarbejdere, kunder og leverandører fik et udviklingsorienteret perspektiv, der kan forventes at være succesfuld – understreger administrerende direktører Dr. Thomas Becker og Norbert Menzenbach.

- Det er et stærkt match på alle parametre. Vi har gennem mange år samarbejdet med Becker-Menzenbach, som vi kender som en fantastisk virksomhed. Vi er begejstrede for opkøbet, og vi glæder os til at byde Becker-Menzenbachs dygtige medarbejdere velkommen til HAI, ligesom vi ser frem til det fremtidige samarbejde med såvel eksisterende som fremtidige kunder og samarbejdspartnere i vores tyske afdeling, siger Jan Køpke Rohdemejer.  

Antallet af medarbejdere i koncernen vil efter overtagelsen af 50 tyske ansatte være på 220.

Faktaboks om Becker-Menzenbach:
Grundlagt 1965
Familieejet 2. generation
50 ansatte
8.500 m2 under tag
15.000 m2 grund
Én anodiseringslinje
Én pulverlak linje
Beliggende i Kurtscheid, Tyskland (syd for Bonn)

Efterspurgt i hele Europa
HAI Horsens har gennem tiden gennemført flere opkøb, som hver gang har skabt synergier og værdi, både internt i virksomheden og hos kunder og samarbejdspartnere.

Virksomheden, der er grundlagt af den nuværende ejers oldefar i 1913, købte allerede i 1970’erne en række mindre selskaber, og har samtidig udviklet sig og vokset organisk.

- Det er særligt spændende, at vi nu vokser og etablerer os med egen produktion i udlandet. Markedet for anodisering er i stigende grad internationalt. Vores kompetencer og ydelser er efterspurgt i hele Europa og også uden for det europæiske marked, og vi ser frem til at kunne sætte vores know-how og kompetencer endnu mere i spil uden for Danmark, siger Jan Køpke Rohdemejer.

Efter aftale partner imellem oplyses købesummen ikke, lige som virksomhedens fremtidige omsætning ikke oplyses, oplyser HAI Horsens i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079