23948sdkhjf

Kæntret flydedok trækker spor i Hirtshals

Manglende indtjening efter kæntret flydedok betød millionunderskud i Hirtshals Yard sidste år

Regningen for, at Hirtshals Yards flydedok kæntrede med den norske trawler 'Hardhaus' ombord i august 2018, står nu klar i det dugfriske årsregnskab for værftet. 

Regnskabet omfatter perioden 1. oktober 2018 til 31. september 2019, og i det forskudte regnskabsår måtte værftet lide et underskud på 7,2 mio. kroner. I regnskabet betegner ledelsen resultatet som værende "ikke tilfredsstillende".

- Resultat er påvirket negativt af havariet på flydedokken den 17. august 2018. Flydedokken har på grund af havariet været ude af drift i fem måneder af regnskabsåret. Som følge heraf har selskabets produktionskapacitet og dermed omsætning været reduceret betydeligt, da det ikke har været muligt at dokke skibe i reparationsperioden, fremgår det.

Underskuddet er en tilbagegang fra et underskud på 2,1 mio. kroner i regnskabsåret 2017/18, der også var påvirket af kæntringen. Året forinden leverede Hirtshals Yard et overskud på 4,5 mio. kroner ud af en bruttofortjeneste på 30,5 mio. kroner.

Hirtshals Yard forventer, at resultatet i det regnskabsår, som begyndte ved indgangen til oktober sidste år, vil være væsentligt forbedret.

Den norske ejer af 'Hardhaus' måtte undvære trawleren i flere måneder efter kæntringen. Skaderne var omfattende – blandt andet endte maskinrummet med at stå under vand, og først i december 2018 kom der liv i maskinen igen på Orskov Yard. 

Tilbage står nu et søgsmål imod Hirtshals Yard fra den norske trawler-ejer og ejerens forsikringsselskab. Der er varslet et "betydeligt" erstatningskrav, men i Hirtshals Yard vurderer både ledelsen og advokaten, at kravet "under ingen omstændigheder" kan komme til at overstige forsikringssummen, der er på 15 mio. kroner. 

Værftet forventer derfor ikke, at erstatningssagen kan få betydning for resultatet i regnskabsåret 2019/20.

Læs også: Derfor kæntrede flydedok i Hirtshals

Som Søfart tidligere har skrevet, købte fire lokale fiskere sig ind i værftet igennem investeringsselskabet Hornsnes Invest i januar 2019. De nye ejere tilførte værftet 14,8 mio. kroner i ansvarlig kapital.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078