23948sdkhjf

Proppet ordrebog hos Adding: Kunderne kommer igen og igen

Ved afslutningen af regnskabsåret 2019 kunne direktør hos Adding Engineering, Torben Bang Kristensen og ejer John Sloth se tilbage på et begivenhedsrigt år.

Ejerskabet af virksomheden er kommet udelukkende på John Sloths hænder, efter han i maj måned købte sin tidligere partnere ud. Omsætning og resultat vokser forsat hos virksomheden, der tilbyder konsulentydelser, herunder blandt andet projektledelse, el- og maskinkonstruktion samt automatiseringsydelser.

Bruttoresultatet landede på 22 mio. kroner mod 19,2 mio. kr. i 2018, mens resultatet før skat steg til 4,3 mio. kroner.

Torben Bang Kristensen betegner resultatet som tilfredsstillende og nævner to ting, der især er årsag til væksten.

- Det er fokus på at have de dygtigste medarbejdere og en jordnær tilgang til projekterne, der giver den store vækst, fordi vores kunder kommer igen og igen, siger Torben Bang Kristensen.

Spænder vidt
Opgaverne i 2019 har spændt vidt både inden for energiteknik og produktionsteknik.

- På energisiden har der været arbejdet bredt inden for vindmøllebranchen, store industrielle varmegenvindingsprojekter, opgradering af store udenlandske energianlæg, der forbrænder affald og biomasse, en bunker-terminal, et superkritisk turbineprojekt i Fjernøsten, energilagring, og mange andre små og store energiprojekter, oplyser Torben bang Kristensen til Energy Supply.

Inden for produktionsteknik har mejeribranchen, fiskeforarbejdningsmaskiner, cementproduktion og byggematerialer trukket læsset. Ligesom implementering af ERP-systemer og digitale vedligeholdelsessystemer på store kundeanlæg har fyldt mere i kalenderen.

Men ikke nok med det. Inden for de seneste måneder har Adding Engineering hentet en del ingeniører med pharma- og medico-viden. Et nyt område, som virksomheden fremover vil kunne assistere.

God ordrebog
Resultatet er altså tilfredsstillende, og det forventer Torben Bang Kristensen også at kunne sige, når der skal aflægges regnskab for 2020.

- Der er voksende efterspørgsel efter vore dygtige hands-on projektfolk. Der er generelt meget travlt hos os, siger Torben Bang Kristensen og tilføjer:

- Vi har ordrebogen fyldt. Så vi har høje forventninger til 2020 .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08