23948sdkhjf

Jensen vil flytte job hjem til Bornholm

Industrivaskemaskine-producenten vil undersøge mulighederne for at flytte produktion fra Schweiz til Danmark.
Endnu er der ikke taget nogen endelig beslutning, men i en pressemeddelelse oplyser Jensen Group, at man vil undersøge mulighederne for en sammenlægning af de to produktionsenheder.

Overvejelserne skyldes, at Jensen Group oplever et pres for at producere til stadig mere attraktive priser og skabe mere innovative løsninger inden for fx maskinsikkerhed og styrings- og automatiseringsteknologi. Det skriver Bornholms Tidende.

Beslutning tages i november
På fabrikken i Burgdorf i Schweiz beskæftiger Jensen 101 medarbejdere, heraf 80 produktionsmedarbejdere. Det er 70 af disse stillinger, som virksomheden nu overvejer at flytte til Bornholm.

De resterende 30 medarbejdere vil dog kunne fortsætte i den schweiziske afdeling, hvor de skal beskæftige sig med salg og service samt operationel koncernledelse. Det schweiziske datterselskab Jensen AG Burgdorf fortsætter derfor også med at eksistere.

Samtlige medarbejdere er blevet orienteret om overvejelserne, og ifølge schweizisk lov skal der forhandles om flytningen. Derfor vil en endelig beslutning først blive taget i november og sammenlægningen tidligst blive effektueret i slutningen af 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082