Vestas sender udsatte medarbejdere hjem
På vindmølleproducentens fabrikker i Lem, Ringkøbing og Videbæk har man nu valgt at sende alle produktionsmedarbejdere over 65 år samt medarbejdere med diagnoser i risikogruppen hjem. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Hjemsendelsen sker med fuld løn, men vindmølleproducenten har ikke tal på, hvor mange det drejer sig om.
- Hvis virksomheden sender folk hjem, er det ifølge Dansk Metal og Dansk Industris retningslinjer med løn. I det hele taget synes jeg, vi ser nogle gode løsninger rundt omkring, og Metal vil gerne medvirke. Vi har jo i forvejen arbejdsfordelingsreglerne og de mest fleksible overenskomster i hele verden siger Helge Albertsen, formand for Metal i Ringkøbing-Skjern, til Dagbladet.
I forvejen arbejder alt kontorpersonale på fabrikkerne hjemmefra.
Originalartikel: https://dbrs.dk/artikel/vestas-hjemsender-seniorer-og-ansatte-i-risikogruppen