23948sdkhjf

Siemens Gamesa-mølle får debut i Skandinavien

Siemens Gamesa har netop fået en ordre på otte styk SG 5.8-170-møller fra Eurowind Energy. Det oplyser Siemens i en pressemeddelelse.

Onshore-vindmøllerne bliver en del af vindmølleparken Knöstad ved Karlstad i Sverige. Vindmøllerne vil kunne operere med en kapacitet på op til 6,2 MW.

Møllerne har en rotordiameter på 170 meter, og blev lanceret for mindre end et år siden.

- Vi er glade for at se, hvor hurtigt denne platform trænger ind i det skandinaviske marked - et af de mest sofistikerede i verden, når det kommer til vindkraft. Denne aftale markerer også en udvidelse af vores stærke partnerskab med Eurowind Energy A/S, som vi tidligere har arbejdet sammen med i Thorup-Sletten-projektet, siger Alfonso Faubel, Siemens Gamesas chef for onshore-divisionen, i pressemeddelelsen.

Vindmøllerne bliver leveret i anden halvdel af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.184