23948sdkhjf

Nyt om navne: Dacapo ændrer holdopstillingen i salgsorganisationen

Torben Olsen, 52 år, er udnævnt til salgschef for Dacapos salgsorganisation i Danmark, som er gruppens største enkeltmarked.

Han har 27 års erfaring fra den rustfri branche og har siden 2006 været account manager med ansvar for mange af Dacapos største og mest komplekse kunder.

- Torben mestrer det komplekse salg, hvor godt købmandskab kombineres med Dacapo’s digitale løsninger og et stærkt kundefokus, og han har længe været den, som de øvrige salgsteams har søgt hjælp hos, når en salgsituation har været særligt udfordrende. Ledelsesrollen falder Torben naturligt, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet hos de bedste sælgere, og det er således et helt logisk træk at sætte Torben i spidsen for den mest professionelle og digitalt intelligente salgsorganisation i branchen, siger CEO Kristian Sylvest.

- Det er med stor glæde og høje forventninger, ikke mindst til mig selv, at jeg påtager mig ansvaret for Dacapos danske salgsorganisation. Jeg synes, jeg har den rigtige faglige og personlige ballast til at løfte opgaven, og jeg føler mig privilligeret over at skulle hjælpe mine super dygtige kollegaer med at videreudvikle vores mange loyale såvel som nye kunder, siger Torben Olsen.

Samtidig er Henrik Høgsgaard, 35 år, er udnævnt til commercial director for Dacapos aktiviteter udenfor Skandinavien.

Han har en MBA samt 16 års erfaring fra den rustfri branche i og udenfor Danmark og har siden 2016 haft ansvaret for produktområdet fittings og flanger, som er Dacapos vigtigste forretningsområde. Henrik Høgsgaard fortsætter i sin rolle som group director, fittings og flytter med sin familie til Düsseldorf, hvorfra han vil varetage sit nye udviddede ansvarsområde.

Dacapo har siden 2008 haft egen salgsorganisation i Holland og Tyskland og siden 2018 også i Belgien.

- Med sine kun 35 år har Henrik allerede en meget stor erfaring fra den rustfri branche, og han er i vores optik en af de stærkeste profiler i Europa, specielt indenfor fittings og flanger. Dette kombineret med et helt særligt personligt drive og høje ambitioner for sig selv og for Dacapo gør, at Henrik passer perfekt til denne nye og for Dacapo meget vigtige rolle, siger Kristian Sylvest.

- Det er med en vis ærefrygt og skyhøje forventninger, at jeg nu flytter med min familie til Tyskland for at sætte fuldt fokus på Dacapos forretningsudvikling udenfor Skandinavien. Jeg føler mig stærkt motiveret af opgaven og er allerede i fuld gang med at få prioriteterne på plads, så vi kan forstærke vores udvikling i Europas største markeder. Dacapo er i en unik position, der åbner særlige muligheder for virkelig at sætte turbo på vores egen udvikling og i transformationen af en ellers meget konservativt tænkende branche, hvor digitalisering ofte er et fremmedord, siger Henrik Høgsgaard.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103