23948sdkhjf

Kosan Crisplant skal levere LNG-bunkeranlæg til Skotland

30. marts lagde den skotske færgeoperatør Caledonian MacBryne en ordre på to bunkring-løsninger til flydende naturgas (liquefied natural gas, LNG).

De bliver placeret i Port of Uig og Port of Adrossan i Skotland, og de vil gøre det muligt at tanke to nye dualfuel-færger med LNG. Bunkring-løsningerne designes og leveres af danske KC LNG, som er Kosan Crisplants division under MAKEEN dedikeret til LNG-løsninger.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Caledonian MacBryne (Caledonian Maritime Assets Ltd) ejes af den skotske regering.

Installationerne omfatter fuldt automatiserede og fjernstyrede løsninger. De får 150 kbm LNG-tanke med kapacitet til at levere et bunkring-flow på op til 100 kbm/t - og matcher dermed fartplanens behov. Det er planen, at løsningerne vil være klar i juli 2022 som del af omfattende forbedringer af begge havne.

Foruden bunkring-løsningerne i sig selv omfatter ordren også en femårig vedligeholdelsesaftale. Denne inkluderer bl.a. adskillige årlige servicebesøg samt support fra KC LNG’s lokale og globale netværk af teknikere.

Derudover dækker aftalen også et fjernstyret monitoreringssystem, der gør KC LNG i stand til at holde øje med anlæggenes performances på alle steder og tidspunkter. Det er en særligt vigtig feature, da installationer bliver placeret på afsidesliggende øer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172